Fragile til sensitive, rosacea, dermatitis

Fragile til sensitive, rosacea, dermatitis

Varighed: 90 minutter

Denne behandling er dedikeret til dig med sensitiv hud, herunder rosacea, dermatitis og andre hudtilstande, der kræver ekstra omsorg og skånsomhed. Vi benytter den eksklusive Fragile/Softly-serie fra MEDEX – en vegansk hudplejeserie uden parfume, parabener og UV-filtre, der er udviklet til at mindske risikoen for hudreaktioner og irritation.

Behandlingen indeholder:

Afrens: En ekstra skånsom afrensning fjerner snavs og urenheder uden at irritere huden.

Peeling: En mild, enzymbaseret peeling fjerner døde hudceller og fremmer hudens fornyelse – helt uden slibende partikler.

Let udrens: En nænsom rensning, kun hvor det er nødvendigt, for ikke at overbelaste huden.

Maske: En beroligende og fugtgivende maske, der afhjælper rødme og styrker hudens naturlige barriere.

Ansigtsmassage: Let og beroligende massage med fokus på lymfedrænage, der hjælper med at reducere hævelse og understøtter hudens regenerering.

Cremepleje: Afsluttende pleje med Fragile/Softly-seriens beroligende og nærende creme, der efterlader huden beskyttet og i balance.

Fragile/Softly-behandlingen er ideel for både kvinder og mænd, der søger en naturlig og parfumefri hudpleje, og som ønsker synlige resultater uden at gå på kompromis med hudens sundhed og komfort.

Vil du lære denne behandling?

På vores DKF-godkendte kosmetolog- og hudterapeutuddannelse lærer du selv at udføre professionelle hud- og kropsbehandlinger under erfarne underviseres vejledning.

Se vores uddannelser