Mød teamet

Mennesker med erfaring fra den virkelige branche

Hos Nordic Skin College lærer du af undervisere, der har levet faget. Vores team kombinerer lang erfaring fra klinikker, uddannelsesinstitutioner og skønhedsbranchen med en passion for at undervise og vejlede kommende kosmetologer.

Vi tror på, at den bedste undervisning opstår, når faglig tyngde møder menneskelig nærhed. Vores undervisere er ikke kun eksperter i hud og behandling. De er mentorer, der investerer i din udvikling og hjælper dig med at finde din vej i branchen.

Louise, skoleleder hos Nordic Skin College

Louise

Professionel kosmetolog og skoleleder

Louise er drivkraften bag Nordic Skin College. Med over 30 års erfaring i skønhedsbranchen har hun opbygget en dyb forståelse for, hvad der skaber resultater, og hvad der kræves af de fagfolk, der leverer dem. Kvalitet er ikke bare et ord for Louise - det er den standard, hun måler alt efter.

Som skoleleder sætter hun tonen for skolens faglighed og kultur, udvælger produkter og metoder med omhu og sikrer, at hun sammen med underviserne altid er opdateret med den nyeste viden.

Birgitte, kosmetolog og underviser hos Nordic Skin College

Birgitte

Professionel kosmetolog og underviser

Birgitte er uddannet kosmetolog med over 20 års erfaring og har arbejdet både som underviser og selvstændig. Gennem mange år har hun haft glæden af at være skoleleder med mange kasketter på: daglig ledelse, rekruttering, drift, salg, undervisning, skemaplanlægning og behandlinger.

Hendes fokus er et stærkt teamsamarbejde med gode resultater for øje - en erfaring, der kommer både kolleger og elever til gode i hverdagen på skolen.

Eillen, kosmetolog og underviser hos Nordic Skin College

Eillen

Professionel kosmetolog og underviser

Eillen kommer fra en baggrund hos CHANEL gennem over 30 år, hvor hun har arbejdet som learning & development-specialist. Få kender kunsten at formidle skønhed og faglighed som hende.

I dag er hun kosmetolog og underviser hos Nordic Skin College, hvor hun bringer sin internationale erfaring med træning og udvikling direkte ind i undervisningen af kommende kosmetologer.

Julie, kosmetolog og underviser hos Nordic Skin College

Julie

Professionel kosmetolog og underviser

Julie har arbejdet som kosmetolog i 10 år med speciale i Medex. Hendes erfaring og ekspertise gør, at du kan føle dig helt tryg i hendes hænder, og hendes skønne væsen skaber en atmosfære, hvor både kunder og elever kan slippe hverdagens stress.

Julie er uddannet lægeeksamineret kosmetolog og hudterapeut med speciale i ansigtsbehandlinger, og hendes ekspertise inden for voksbehandlinger er en vigtig del af hendes praksis. Som underviser i voks deler hun sin viden og erfaring med kommende behandlere.

Heide, professionel behandler hos Nordic Skin College

Heide

Professionel kosmetolog og underviser

Heide er uddannet kosmetolog og sygeplejerske med solid erfaring inden for professionelle hudbehandlinger. Hun bringer både teknisk dygtighed og en rolig, omsorgsfuld tilgang til hver eneste kunde - og er med sin dobbelte faglighed et stærkt forbillede for vores elever.

Med sit skarpe øje for hudens behov tilpasser hun altid behandlingen til den enkelte. Hun tager sig tid til at lytte, vurdere og rådgive, så kunden forstår sin hud bedre - ikke bare her og nu, men på den lange bane.

Medex Scandinavia

Helle Bach, CEO og importør for Medex Scandinavia

Helle Bach

CEO / Importør for Medex Scandinavia

Med næsten 25 års erfaring som CEO og importør hos Medex Scandinavia har Helle et omfattende branchekendskab og stort netværk, som gør hende til en uvurderlig fordel for Nordic Skin College. Hendes arbejde med Medex Scandinavia har skabt et stærkt fundament og sikrer, at Nordic Skin College altid er på forkant med de nyeste tendenser og teknikker inden for skincare. Som sagkyndig i Nævnets Hus bidrager Helle med dyb indsigt i skincare til faglige vurderinger og beslutninger.

Advisory board

Kirsten Nielsen, mentor og medlem af advisory board

Kirsten Nielsen

Mentor

Mød Kirsten Nielsen, mentor hos Nordic Skin College & Clinic, som bidrager med stor erfaring til skolen. Siden midten af 80’erne har hun været aktiv inden for kosmetolog- og make-up-uddannelserne og begyndte sin karriere hos Inter-Clinique som studievejleder. Siden da har hun opbygget en imponerende karriere, hvor hun generøst deler sit store netværk og sin ekspertise. Som medlem af Nordic Skin Colleges advisory board bidrager hun med et dybdegående branchekendskab og en løsningsorienteret sparring, der er med til at sikre et højt fagligt niveau.

Mød os på skolen

Den bedste måde at lære os at kende er at besøge os. Book en rundvisning og mød vores team personligt, eller ring til os, så finder vi en tid, der passer dig.

Book et personligt møde

Kom forbi Kongens Nytorv til en uforpligtende samtale og rundvisning. Vi glæder os til at høre om dine planer.

Book møde